Archive for februar, 2010
Åbent Hus 6. marts 2010
fredag, februar 19th, 2010 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
Nørresundby Squash- og Tenniscenter inviterer til Åbent Hus lørdag 6. marts 10.00 til 15.00, hvor du får mulighed for at spille squash og tennis med en af vores instruktører.
Læs mere i linket til højre
Indkaldelse til generalforsamling og afdelingsmøder mandag 8. marts 2010
tirsdag, februar 9th, 2010 | Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer
Der indkaldes hermed til afdelingsmøder i hhv. Squash- og Tennisafdeling med efterfølgende generalforsamling i NTK mandag 8/3 2010 kl. 18.00 i Nørresundby Squash & Tennis Center.
Generalforsamlingen forventes at starte kl. 19.00 efter afdelingsmøderne.
Efter generalforsamlingen vil klubben være vært ved et mindre traktement.
Dagsorden til afdelingsmøde – Squash kl. 18.00:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Indkomne forslag. Skal fremsendes til afdelingen senest den 1/3 2009. Eventuelle forslag offentliggøres på hjemmesiden senest den 3/3 2009
4. Valg af formand for afdelingen. Jan Pedersen er på valg for 2010-2011
5. Valg af 2 – 6 afdelingsmedlemmer. Jens Radmer, Ricco Jensen, Henrik Geertz-Hansen og Steen Smed Schütze er på valgt for 2009-2010. Henrik Ullerichs og Christian Frølund er på valg for 2010-2011
6. Eventuelt
Dagsorden til hovedforeningens generalforsamling kl. ca. 19.00:
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år
3. Præsentation af mål og strategi for de kommende år
4. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af revisor samt gennemgang af budget
5. Behandling af indkomne forslag. Forslag skal være centeret i hænde senest den 1/3 2010 og vil senest den 3/3 2010 blive offentliggjort på klubbens hjemmesider
6. Valg af formand for hovedbestyrelsen. Nicolai Lygum er på valg for 2010
7. Valg af revisor og suppleant for denne
8. Eventuelt